mandag den 4. januar 2010

Hvor blev tiden af??

Det er ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst opdaterede bloggen, og hvad har jeg egentlig lavet i mellemtiden? Hmm... ikke noget, der er kommet særligt mange billeder ud af ihvertfald. Dog kan nævnes en meget travl periode på innovationscentret, Halloween, Thanksgiving, julefrokoster og diverse andre løjer, som det på stående fod ikke er muligt for min hukommelse at specificere. Nedenfor får I kun lige to billeder, da det er de eneste, jeg lige vil knytte en kommentar til:


Lul, min kollega og roomie, havde besøg af to venner i forbindelse med Thanksgiving. Jeg tænkte, jeg ville "treate" dem med en rigtig amerikansk thanksgivingmiddag, så jeg brugte det meste af min fridag i selskab med en kalkun på 7 kg, og det kom der følgende resultat ud af: Ovnstegt kalkun med stuffing, kartoffelmos, brun sovs, buns, sweet potatoes og hjemmelavet tranebær sauce. Til dessert stod den på pumpkin pie og pecan pie (som jeg dog havde købt ved bageren) med flødeskum. Alt i alt en menu med masser af kvantitet på - ligesom amerikanerne bedst kan lide det :)


Working the attitude! En skrap hill billy møder en, øhhh jaaa, mand som lige havde set sit snit til at forvandle udklædningsfesten til en afklædningsfest. Vi havde endnu en utrolig sjov aften i evigt festlystne San Fran, hvor man må sige, at danske fastelavnsfester blev sat alvorligt til vægs af amerikanernes Halloween. Vi mødte folk, der var klædt ud som upside-down (bukser på hovedet, trøje om benene og et 1:1 hoved mellem benene), dødsengle, computerspil, gravstene etc.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar