Velkommen

Kære alle

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få oprettet en blog - velkommen:)

I dette blogindlæg vil jeg gå lidt i dybden med mit ophold herovre, men til de af jer, der sukker dybt, kan jeg berolige jer med, at jeg ikke kommer med lange beretninger hver gang, jeg lægger noget op, da der jo ikke er samme slags publikumsvenlige "kød" på mine oplevelser som på Langbortistan-rejsen.

Jeg har nu været her i små to måneder, og jeg nyder det rigtig meget. Det var alt, tak for nu! Ej, det er bare gas (in case you were wondering); jeg begynder lige helt fra start:

Efter et par gode dage i London ankom jeg sammen med min kollega og roomie, Louise, til San Francisco ved 22-tiden d. 15. juli. Turen herover var egentlig gået meget nemt, men grundet samlede forsinkelser på ca. 2,5 timer havde vi efterhånden opholdt os længe ombord på et fly (omkring 20 timer). Dertil kom, at der ikke var noget underholdningssystem og ej heller noget aftensmad(!) på flyet, så vi var trætte. Vi blev hentet af en kollega, Pernille, som kørte os hjem til det, der skulle blive vores lejlighed herovre. Her ventede min forgænger, Sanne, med spaghetti-kødsovs (som D'Anglaterre kalder det) og opredt sofa og luftmadras, som vi snart indtog. Det var virkelig en super modtagelse, vi fik!

Vi havde de følgende to uger fri, inden vi skulle begynde på innovationscentret. Dem brugte vi til at se os om i lokalområdet, samt få styr på de mange praktiske detaljer, som fulgte i kølvandet på opstarten herovre. Således brugte vi en hel eftermiddag på at få anskaffet os telefonnummer, og en anden hel eftermiddag på at åbne en bankkonto. Sidstnævnte var især en mega kedelig affære, fordi vi skulle sidde og vente i en caki-farvet beton-bank med tonede ruder og støjende aircon, mens vores bankrådgiver oprettede os. USA er overraskende bureaukratisk og "u-elektrificeret" (hvilket betyder, at de registerer ALT på papir;)).

Inden jeg ankom til Staterne havde jeg fra flere sider hørt, at biler er enormt billige herovre, så min grådighed var stor, da biljagten blev indledt. Med drømme om Audier, VWer og Ford Mustang'er surfede vi (Louise og jeg har besluttet at købe en bil sammen, da det giver en del mere luft i budgettet) spændte rundt på Craig's List (USA's Den Blå Avis) og kunne erfare, at prisniveauet var noget højere, end især jeg havde drømt om. Derudover var det enormt svært at vurdere, om man købte katten i sækken, da ingen af os havde nogen som helst erfaringer med brugtbilsmarkedet, så til min store frustration gik der adskillige dage med at lede uden at finde noget. Det endte derfor med, at vi købte en bil af en de praktikanter, der skulle hjem i august (krabaten kan ses i billederne nedenfor). Selve bilkøbet medførte også en del besværligheder, idet man skal møde op på motorkontoret ad flere omgange (15 kilometer herfra) og udfylde lange formularer, som man i øvrigt kun kan betale for kontant (undskyld, men er dette ikke elektronikkens højborg??) Derudover skal man have et kørekort, så jeg har en køreprøve på torsdag :S Derefter skulle der også være styr på alt det praktiske:)

Mandag d. 27. juli havde jeg første dag hos Invest in Denmark. Vi blev modtaget med fælles morgenmad (der findes et dansk bageri, som vi køber rundstykker fra ved specielle lejligheder) og introduktion til hinanden. Alle mine nye kolleger er super venlige, så det var meget let at falde til. Hele den første uge var en intro-uge, så der var dømt information overload!
Som nævnt arbejder jeg for Invest in Denmark, men da vi deler kontor med Innovation Center Denmark, har vi mange tværgående projekter. Jeg er hovedsagligt tilknyttet CleanTech ("ren/grøn teknologi", hvilket er lidt heldigt, da det er det, jeg interesserer mig klart mest for), men mit team arbejder også inden for Life Sciences (medicinalvirksomheder og forskning) og ICT (Information and Communication Technology).
Indtil videre er jeg super glad for at være på centret. Jeg får lov til at være med til nogle spændende projekter, og der er rigtig mange spændende ting at sætte sig ind i. Derudover er det fedt, at der er stor åbenhed over for, at man selv tager initiativ til at lave ting, som interesserer en. Derfor er jeg flere gange om ugen til events (præsentationer, paneldiskussioner etc) rundt omkring i Palo Alto (Silicon Valleys hovedstad) og San Fran. Det er vildt fedt og yderst inspirerende at høre nogle af verdens mest førende virksomheder fortælle om deres strategier og nyeste tiltag indenfor teknologi- og forretningsudvikling.
På kontoret er jeg med til et vindmølleprojekt, hvor vi forsøger at inddrage nogle udvalgte amerikanske virksomheder i et internationalt samarbejde med danske virksomheder, der også har relation til vindmølleindustrien. Vi er så småt ved at tage hul på et projekt inden for GreenIT (altså teknologier, som skal gøre de store strømslugende datacentre mere grønne), hvilket også bliver rigtig spændende.
Da vi har mistet en praktikant (lang historie med idiotiske visumregler), mangler vi en medarbejder, hvorfor jeg også er blevet inddraget i Innovation Center Denmarks CleanTech-afdeling, hvor jeg står for deres blog (Til de interesserede, har jeg lavet et link i et indlæg lige nedenfor). Slutteligt er jeg med til at indrette et kreativt og inspirerende projektrum, så vi har et sted at lave projekter, hvor alt ikke er sort, gråt og æggeskalsfarvet som resten af kontoret (amerikansk kontorstil!!). Så opgaverne er dejligt alsidige... :)

Uddannelsesniveauet i Silicon Valley er et af verdens absolut højeste, så det er VIRKELIG skarpe mennesker, man snakker med, når der skal netværkes før og efter events'ne. Folk er venlige og imødekommende, men det kan alligevel godt give mig lidt svedige håndflader, da jeg nogle gange føler mig som en tom tønde, der lader som om, jeg er på højde med de mange hyperhjerner. Lidt ligesom en ræv, der har klædt sig ud som høne og forsøger at snige sig ind i hønsehuset... Tror jeg.
Det skal dog lige siges, at jeg - efter at have fået insider-viden fra min amerikanske kollega, Alex - har erfaret, at folk generelt "bullshitter" (lader som om, de har styr på alle detaljerne) lidt, når der netværkes, idet det i første omgang bare handler om at finde ud af, om det er relevant at udveksle businesskort. Så jeg er nok ikke den eneste ræv i hønsegården, som man siger:)

Og hvad laver jeg så i fritiden? Ja, det skal jeg sige jer. Med en arbejdsdag, der først slutter kl. ca. 17, er der ikke meget tid til at se ting i hverdagene. Derfor træner og løber jeg en del samt går til events, når der kommer et spændende et af slagsen om aftenen. Californien er i øvrigt - sammen med New York - den mest kropsfikserede stat, så folk er generelt ikke tykke (dog er de mega fede nede i Walmart, hvorfor der synes at være en sammenhæng mellem lav indkomst og fedme) og dyrker meget sport.
I weekenden tager vi ud og oplever Californien, herunder trekker, glor, bader og hygger. Da der har været en del at sætte sig ind i på arbejdet, har batterierne været lidt flade i weekenderne, så her i starten har vi også tilbragt mange timer ved poolen i haven. Her er der 35 grader varmt, egern og kolibrier, så det er nu heller ikke et tosset sted at slå sig ned.
Faktisk var det først i denne weekend, at jeg for alvor kom i byen - men det var nu også tiltrængt. Sammen med Lars Kolinds søn, Torsten, og grundlæggeren af YouNoodle samt af hendes venner, gav vi tre praktikanter (Anders, Louise og jeg) den gas i San Frans North Beach kvarter i lørdags. Også på den led er San Fran en dejlig, dejlig by med masser af sjov og ballade.

Det blev vist et meget langt indlæg, så jeg vil stoppe her. Til de af jer, der stadig hænger på, vil jeg sige tak for interessen - det er dejligt med opbakning derhjemmefra:) Jeg har også oploadet nogle billeder, så I kan se lidt af det, tiden løber afsted med. Jeg håber naturligvis, I alle har det fremragende - og husk at sende mig opdates - ellers ringer jeg op fra Skype og beder om en forklaring!

Over and out :)