Half Moon Bay

Jeg har været ved stranden to gange. Stik mod planen (al for meget trafik mod strandene ved Santa Cruz, når vejret er godt) blev det begge gange til Half Moon Bay, men det er nu heller ikke det værste sted at opholde sig. Se selv.



Den smukke vej ned til den lille by kaldet Half Moon Bay.



På stranden kommer der normalt mange familier og surfing-nybegyndere. Her er bølgerne er ikke så vilde, men tilstrækkeligt store, og der hersker en generel høj tolerance over for dårlige surfere. På den anden side af pynten samt længere nede af kysten (ved Santa Cruz) skal man ikke vise sig som nybegynder. Her hersker de internationale, uofficielle surfer-regler, som tillader, at man får tæsk, hvis man stjæler de gode bølger fra de lokale surfere. Selv Lonely Planet advarer nybegyndere om dette, så jeg tror bare lige, jeg tager min debut i Half Moon Bay:)



Her er vi så på den anden side af pynten; en helt anden og meget mere rå verden. Her går bølgerne bogstaveligt talt højt, og det er her, de rigtig, rigtig gode surfere slår deres folder om vinteren, når havet er vildest.



På billedet kan man svagt ane nogle bølger et stykke ude i vandet (som er noget større, end det ser ud til). Disse bølger kaldes Mavericks og er opkaldt efter en lokal surferstjernes hund, der levede i 1960erne, hvor Half Moon Bay for alvor blev verdenskendt i surferkredse. Til vinter afholdes der en international surfing festival her.


Lige et eksempel på en Maverick-bølge. Mavericks opstår, fordi der er specielt rev, der giver "rip-curls" ("krøllebølger"), som ofte bliver 15 meter høje. Det er forresten ikke mig på billedet... :)





Efter byturen i San Fran slappede vi af ved Half Moon Bay. Dejlig temperatur og frisk vind!



Man skal jo huske at sætte pris på de små ting; et godt eksempel er den smukke udsigt fra motorvejene i Californien:)