tirsdag den 8. september 2009

Half Moon Bay

Jeg har været ved stranden to gange. Stik mod planen (al for meget trafik mod strandene ved Santa Cruz, når vejret er godt) blev det begge gange til Half Moon Bay, men det er nu heller ikke det værste sted at opholde sig. Se selv.



Den smukke vej ned til den lille by kaldet Half Moon Bay.



På stranden kommer der normalt mange familier og surfing-nybegyndere. Her er bølgerne er ikke så vilde, men tilstrækkeligt store, og der hersker en generel høj tolerance over for dårlige surfere. På den anden side af pynten samt længere nede af kysten (ved Santa Cruz) skal man ikke vise sig som nybegynder. Her hersker de internationale, uofficielle surfer-regler, som tillader, at man får tæsk, hvis man stjæler de gode bølger fra de lokale surfere. Selv Lonely Planet advarer nybegyndere om dette, så jeg tror bare lige, jeg tager min debut i Half Moon Bay:)



Her er vi så på den anden side af pynten; en helt anden og meget mere rå verden. Her går bølgerne bogstaveligt talt højt, og det er her, de rigtig, rigtig gode surfere slår deres folder om vinteren, når havet er vildest.



På billedet kan man svagt ane nogle bølger et stykke ude i vandet (som er noget større, end det ser ud til). Disse bølger kaldes Mavericks og er opkaldt efter en lokal surferstjernes hund, der levede i 1960erne, hvor Half Moon Bay for alvor blev verdenskendt i surferkredse. Til vinter afholdes der en international surfing festival her.


Lige et eksempel på en Maverick-bølge. Mavericks opstår, fordi der er specielt rev, der giver "rip-curls" ("krøllebølger"), som ofte bliver 15 meter høje. Det er forresten ikke mig på billedet... :)





Efter byturen i San Fran slappede vi af ved Half Moon Bay. Dejlig temperatur og frisk vind!



Man skal jo huske at sætte pris på de små ting; et godt eksempel er den smukke udsigt fra motorvejene i Californien:)

Big Basin State Park

Vi trodsede brandene og tog på en lækker omgang éndags-trekking i Big Basin State Park i Santa Cruz Mountains. Det er der kommet følgende billedserie ud af.
















I parken voksede der masser af redwoods, verden højeste træer, som kan blive helt op til 122 meter høje og 7 meter i diameter ved foden. Det svarer altså til en 35 etagers bygning! Da redwoods er gamle, robuste træer har flere af dem været udsat for skovbrande gennem tiden. For at give en fornemmelse af størrelsesforholdet har jeg her stillet mig ind i et levende træ, hvor der er brændt er stort hul op midt i træet (beklager den ringe kvalitet).



















De høje træer skabte en fantastisk belysning. Nærmest guddommelig.



















Ja, de kaldes jo nok redwoods, fordi de har en rødlig farve:) Det er iøvrigt helt vildt svært at fotografere træer.



















I bunden af skoven, lige inden opstigningen kunne begynde, kunne vi nyder synet af dette flotte vandfald.
















Vi gik 20 km på lidt over fire timer. Vi var selv ganske godt tilfredse med indsatsen, da det var omkring 35 grader og meget bjerget (hvilket dette billede overhovedet ikke beviser;)).
















Louise sætter også pris på at komme ud at gå i naturen. Der blev gået til, så hun var kampklar i sit løbe-outfit.















Knap så sporty et look, men lad jer ikke narre; de røde Allstars klarede det fremragende i det stejle terræn.
















Udsigt fra toppen.















Udsigt fra toppen igen. Der findes masser af vaskebjørne, pumaer og losser i området, men vi så ikke en eneste. Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at se en puma på et tidspunkt, men de er desværre meget sky.

San Francisco

Alle disse billeder stammer fra en dags "overfladisk" overbliksskabende rundtur i byen, og der er så meget at se, at man skal rundt flere gange - heldigvis. Jeg dykker ned i de forskellige bydele fra nu af, så I kan få at se, hvad der gemmer bag facaden. Ps. Golden Gate is yet to come.













Financial District.


















Stemningsbillede.















Endnu et stemningsbillede:)
















Union Square, downtown SF.


















Et smil på læben og en Lonely Planet i hånden. Det er satme fedt at være tilbage i rejseånden!! :)













De mange og til tider urimeligt stejle bakker giver masser af stemning, og uanset hvor man går, er der en god udsigt.














Endnu en bakke. No land for a fat man.


















San Francisco emmer af en mild, imødekommende og hyggelig stemning.
















I får lige et mere!














Og et mere:)















Øh, ja, en gade i SF med et af byens vartegn i baggrunden, den spidse Transamerica Pyramid.


















Hyggeligt og ganske afslappende, selvom det er en storby.

Rent vejrmæssigt lider San Francisco under dårlig beliggenhed, hvilket betyder, at der ofte er tåget og overskyet. Ofte er vejret også meget omskifteligt, dvs. man i løbet af 3
0 minutter kan gå fra blå himmel til kold, tung havgus.
Jeg har desværre ikke haft kameraet med i byen all
e gange, så jeg er faktisk gået glip af nogle gode billeder derfra. Jeg beklager og skal naturligvis nok opdatere med flere billeder, efterhånden som jeg får nogle gode nogle ned på kameraet.













Fængslet Alcatraz set fra Pier 39. Ja, vejret er ikke så godt, som det kunne være, så jeg håber på bedre belysning næste gang, jeg kommer forbi.















Pier 39 er blevet en stor turistattraktion, så det var et must-see, jeg blev nødt til at få krydset af listen. Der var enormt mange larmende søløver, som ikke følte sig synderligt generet af de mange tilskuere.















Anders (praktikant-kollega) skænker champagne på Torstens tagterrasse (har nævnt Torsten, som står i baggrunden, i blogindlægget længere nede).














Udsigten fra Torstens terrasse. Bemærk, hvordan vejret lige pludselig er skiftet i forhold til billedet ovenfor.















Kære Otto Mønsteds Fond. Tak for støtten. Her er bevis for, at jeg har lært noget.


















Barerne lukker allerede kl 2. Vi gik i byen i red light district den aften, og som det ses, var der masser af mange andre tilbud.

Mountain View

















Jeg bor i Mountain View, fem kilometer fra Palo Alto, hvor Innovation Center Denmark har adresse. Mountain View kan ikke prale af så meget, men så alligevel: Google's kæmpemæssige hovedsæde ligger her! Mit hood hedder Latham Street, og i modsætning til DK, er det herovre meget normalt at givet hver
enkelt lille lejlighedskarré sit eget navn: Således Latham Square :)














Min lejlighed er ikke
verdens mest spændende, men der er bestemt alt, hvad man har brug for. Jeg har derfor valgt ikke at lægge nogel billeder op inde fra og stedet give jer et indtryk af haven set fra vores altan/terrasse. På billedet anes poolen med tilhørende grillområde lige foran.













På den pr
ivate parkeringsplads står der en vaskeægte racer; en flaskegrøn Mazda Protege fra år 2000. Bemærk, at der står LX lige bag forskærmen - det angiver, at dyret er udstyret med brunt velourindtræk, brunt instrumentbord, fartpilot, automatgear, AC og elruder. WOOOUUWW!! Ps. Nej, det er ikke ægte chrom-letmetalsfælge, men blot praktiske plastickapsler. SWEET!

Følg Innovation Center Denmark

Som lovet får I lige et link til innovationcentrets blog: www.svtechtalk.com

Jeg er forfatter af de indlæg, som er skrevet af "CleanTech" og "IDK".

Go' fornøjelse :)

mandag den 7. september 2009

Velkommen

Kære alle

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at få oprettet en blog - velkommen:)

I dette blogindlæg vil jeg gå lidt i dybden med mit ophold herovre, men til de af jer, der sukker dybt, kan jeg berolige jer med, at jeg ikke kommer med lange beretninger hver gang, jeg lægger noget op, da der jo ikke er samme slags publikumsvenlige "kød" på mine oplevelser som på Langbortistan-rejsen.

Jeg har nu været her i små to måneder, og jeg nyder det rigtig meget. Det var alt, tak for nu! Ej, det er bare gas (in case you were wondering); jeg begynder lige helt fra start:

Efter et par gode dage i London ankom jeg sammen med min kollega og roomie, Louise, til San Francisco ved 22-tiden d. 15. juli. Turen herover var egentlig gået meget nemt, men grundet samlede forsinkelser på ca. 2,5 timer havde vi efterhånden opholdt os længe ombord på et fly (omkring 20 timer). Dertil kom, at der ikke var noget underholdningssystem og ej heller noget aftensmad(!) på flyet, så vi var trætte. Vi blev hentet af en kollega, Pernille, som kørte os hjem til det, der skulle blive vores lejlighed herovre. Her ventede min forgænger, Sanne, med spaghetti-kødsovs (som D'Anglaterre kalder det) og opredt sofa og luftmadras, som vi snart indtog. Det var virkelig en super modtagelse, vi fik!

Vi havde de følgende to uger fri, inden vi skulle begynde på innovationscentret. Dem brugte vi til at se os om i lokalområdet, samt få styr på de mange praktiske detaljer, som fulgte i kølvandet på opstarten herovre. Således brugte vi en hel eftermiddag på at få anskaffet os telefonnummer, og en anden hel eftermiddag på at åbne en bankkonto. Sidstnævnte var især en mega kedelig affære, fordi vi skulle sidde og vente i en caki-farvet beton-bank med tonede ruder og støjende aircon, mens vores bankrådgiver oprettede os. USA er overraskende bureaukratisk og "u-elektrificeret" (hvilket betyder, at de registerer ALT på papir;)).

Inden jeg ankom til Staterne havde jeg fra flere sider hørt, at biler er enormt billige herovre, så min grådighed var stor, da biljagten blev indledt. Med drømme om Audier, VWer og Ford Mustang'er surfede vi (Louise og jeg har besluttet at købe en bil sammen, da det giver en del mere luft i budgettet) spændte rundt på Craig's List (USA's Den Blå Avis) og kunne erfare, at prisniveauet var noget højere, end især jeg havde drømt om. Derudover var det enormt svært at vurdere, om man købte katten i sækken, da ingen af os havde nogen som helst erfaringer med brugtbilsmarkedet, så til min store frustration gik der adskillige dage med at lede uden at finde noget. Det endte derfor med, at vi købte en bil af en de praktikanter, der skulle hjem i august (krabaten kan ses i billederne nedenfor). Selve bilkøbet medførte også en del besværligheder, idet man skal møde op på motorkontoret ad flere omgange (15 kilometer herfra) og udfylde lange formularer, som man i øvrigt kun kan betale for kontant (undskyld, men er dette ikke elektronikkens højborg??) Derudover skal man have et kørekort, så jeg har en køreprøve på torsdag :S Derefter skulle der også være styr på alt det praktiske:)

Mandag d. 27. juli havde jeg første dag hos Invest in Denmark. Vi blev modtaget med fælles morgenmad (der findes et dansk bageri, som vi køber rundstykker fra ved specielle lejligheder) og introduktion til hinanden. Alle mine nye kolleger er super venlige, så det var meget let at falde til. Hele den første uge var en intro-uge, så der var dømt information overload!
Som nævnt arbejder jeg for Invest in Denmark, men da vi deler kontor med Innovation Center Denmark, har vi mange tværgående projekter. Jeg er hovedsagligt tilknyttet CleanTech ("ren/grøn teknologi", hvilket er lidt heldigt, da det er det, jeg interesserer mig klart mest for), men mit team arbejder også inden for Life Sciences (medicinalvirksomheder og forskning) og ICT (Information and Communication Technology).
Indtil videre er jeg super glad for at være på centret. Jeg får lov til at være med til nogle spændende projekter, og der er rigtig mange spændende ting at sætte sig ind i. Derudover er det fedt, at der er stor åbenhed over for, at man selv tager initiativ til at lave ting, som interesserer en. Derfor er jeg flere gange om ugen til events (præsentationer, paneldiskussioner etc) rundt omkring i Palo Alto (Silicon Valleys hovedstad) og San Fran. Det er vildt fedt og yderst inspirerende at høre nogle af verdens mest førende virksomheder fortælle om deres strategier og nyeste tiltag indenfor teknologi- og forretningsudvikling.
På kontoret er jeg med til et vindmølleprojekt, hvor vi forsøger at inddrage nogle udvalgte amerikanske virksomheder i et internationalt samarbejde med danske virksomheder, der også har relation til vindmølleindustrien. Vi er så småt ved at tage hul på et projekt inden for GreenIT (altså teknologier, som skal gøre de store strømslugende datacentre mere grønne), hvilket også bliver rigtig spændende.
Da vi har mistet en praktikant (lang historie med idiotiske visumregler), mangler vi en medarbejder, hvorfor jeg også er blevet inddraget i Innovation Center Denmarks CleanTech-afdeling, hvor jeg står for deres blog (Til de interesserede, har jeg lavet et link i et indlæg lige nedenfor). Slutteligt er jeg med til at indrette et kreativt og inspirerende projektrum, så vi har et sted at lave projekter, hvor alt ikke er sort, gråt og æggeskalsfarvet som resten af kontoret (amerikansk kontorstil!!). Så opgaverne er dejligt alsidige... :)

Uddannelsesniveauet i Silicon Valley er et af verdens absolut højeste, så det er VIRKELIG skarpe mennesker, man snakker med, når der skal netværkes før og efter events'ne. Folk er venlige og imødekommende, men det kan alligevel godt give mig lidt svedige håndflader, da jeg nogle gange føler mig som en tom tønde, der lader som om, jeg er på højde med de mange hyperhjerner. Lidt ligesom en ræv, der har klædt sig ud som høne og forsøger at snige sig ind i hønsehuset... Tror jeg.
Det skal dog lige siges, at jeg - efter at have fået insider-viden fra min amerikanske kollega, Alex - har erfaret, at folk generelt "bullshitter" (lader som om, de har styr på alle detaljerne) lidt, når der netværkes, idet det i første omgang bare handler om at finde ud af, om det er relevant at udveksle businesskort. Så jeg er nok ikke den eneste ræv i hønsegården, som man siger:)

Og hvad laver jeg så i fritiden? Ja, det skal jeg sige jer. Med en arbejdsdag, der først slutter kl. ca. 17, er der ikke meget tid til at se ting i hverdagene. Derfor træner og løber jeg en del samt går til events, når der kommer et spændende et af slagsen om aftenen. Californien er i øvrigt - sammen med New York - den mest kropsfikserede stat, så folk er generelt ikke tykke (dog er de mega fede nede i Walmart, hvorfor der synes at være en sammenhæng mellem lav indkomst og fedme) og dyrker meget sport.
I weekenden tager vi ud og oplever Californien, herunder trekker, glor, bader og hygger. Da der har været en del at sætte sig ind i på arbejdet, har batterierne været lidt flade i weekenderne, så her i starten har vi også tilbragt mange timer ved poolen i haven. Her er der 35 grader varmt, egern og kolibrier, så det er nu heller ikke et tosset sted at slå sig ned.
Faktisk var det først i denne weekend, at jeg for alvor kom i byen - men det var nu også tiltrængt. Sammen med Lars Kolinds søn, Torsten, og grundlæggeren af YouNoodle samt af hendes venner, gav vi tre praktikanter (Anders, Louise og jeg) den gas i San Frans North Beach kvarter i lørdags. Også på den led er San Fran en dejlig, dejlig by med masser af sjov og ballade.

Det blev vist et meget langt indlæg, så jeg vil stoppe her. Til de af jer, der stadig hænger på, vil jeg sige tak for interessen - det er dejligt med opbakning derhjemmefra:) Jeg har også oploadet nogle billeder, så I kan se lidt af det, tiden løber afsted med. Jeg håber naturligvis, I alle har det fremragende - og husk at sende mig opdates - ellers ringer jeg op fra Skype og beder om en forklaring!

Over and out :)